Tårer er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på menneskelighed

Er tårer et tegn på svaghed??

Jeg har altid haft den holdning, at tåre er et tegn på svaghed. Det har nok noget at gøre med at jeg altid har ville sætte den hårde facade op for klassen, familien og venner. Det startede helt tilbage i de mindre klasser 0. - 5., hvor jeg havde let ved at græde. Eller det var mere når jeg syntes jeg blev behandlet på en dårlig måde, uretfærdigt eller folk ikke forstod mig. I stedet for at holde min vrede inde, begyndte jeg at græde. omkring 5. klasse satte jeg mig for at jeg ikke ville græde mere og det har jeg holdt alt for godt. Til dem der har set The holiday med Cameron Diaz, hvor hun ikke havde grædt i en evighed, så ved i hvordan jeg havde det tilsidst. Også fordi jeg ikke kunne udtrykke mine følelser ordentligt. Nogle af de øjeblikke hvor man mest af alt havde lyst til at ligge sig på sengen og græde har godt nok irriteret mig. Jeg kunne godt ligge mig på sengen, men jeg kunne ikke græde. Tænk hvad min psyke kan gøre, bare fordi jeg satte mig for noget dumt i 5. klasse. Heldigvis begyndte jeg at græde igen d. 23 december 2010 da jeg fik af vide at min mormor havde kræft. Siden det har jeg kunne græde når jeg havde brug for det. Gråd kan gøre virkelig meget. Når man ikke kan holde tingene ud mere og begynder at græde, tager gråden lige det værste af tingene og gør det hele mere befriende.

"Tårer er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på menneskelighed" 

Som min faster udtrykte det så fint da min lillesøster og jeg sad og snakkede med hende og Brian (min onkel). Siden hun nævnte det, har det bare bare kørt rundt i mit hoved. Tænk at en sætning som denne, kan betyde og beskrive så meget for mig! :)