Sider

lørdag den 7. januar 2012

Egypten 2011-2012

Så kom jeg i nat hjem til kolde grå Danmark efter en skøn uge i Egypten, i feriebyen Sham el sheik. Vi var taget derned d. 28. december, efter vi havde holdt min fødselsdag for familien. 16 år! Synes godt nok tiden går hurtigt for tiden. På den ene side ville jeg ønske at tiden kunne gå hurtigere så jeg hurtigst muligt kunne blive færdig med folkeskolen og komme videre til gymnasiet. Men på den anden side, så savner jeg virkelig også meget den gang, hvor man ikke tænkte så meget over tingene der foregik omkring en. Nu vender man selv den mindste lille ting i hovedet. Jeg savner den tid i børnehaven hvor man blev bedstevenner med alle og en hver, så længe de bare havde den nyeste bamse eller dukke. Dengang man ikke blev uvenner med nogle, og hvis man gjorde, så var alt okay efter to timers tid, hvorefter man sad og legede som om man var bedstevenner igen. :) 
Som 16 årig får man også mere ansvar, som både er godt og skidt. Og udover det, så stiger prisen også på alt offentlig transport. Det er nok den værste ting ved at blive 16. Ifølge loven, må jeg nu være sammen med en fyr, og købe alkohol, men hvad hjælper det, når jeg ingen gang har råd til en enkelt 2 zoners busbillet. Nu kommer det jo til at koste mig ca. 40 bare at komme ind til byen og tilbage igen. En by som kun ligger 5 km. væk fra hvor jeg bor.  En ting er i hvert fald sikkert: Jeg vil uden tvivl komme til at cykle noget mere ind til byen... :)

Det var lige et lille side spring. Jeg skal self. nok få vist jer mine fødselsdagsgaver. Jeg skal bare lige finde ud af hvad der er nemmest. Enten, at lave et haul eller også bare sætte billeder ind. Hvis i har en favorit, er i mere end velkommen til at skrive den i en kommentar.
For lige at gå tilbage til min ferie i Egypten. Jeg var dernede med mine forældre og min søster. Grunden til at vi tog derned, var fordi mine forældre havde kobberbryllup her d. 3., og da de ikke ville fejres, var der ingen anden mulighed end at rejse, det passede dog mig helt fint! Dog slap de ikke for en halv æresport om hoveddøren da vi kom hjem. 
Gud hvor vil jeg dog gerne tilbage til Egypten! Det at der er mennesker rundt om en hele tiden, passede mig helt fint. selvom man ikke snakkede med dem eller noget, så var det stadig skønt. Og så var der jo mad mindst 3 gange om dagen + fri is og en masse sol. SKØNT! Hvis det stod til mig, tog jeg det næste fly tilbage til hotellet. Det eneste problem ved hotellet var, at de ikke var så meget med, mht. internettet, vi skulle betale ca. 40 kr. for at sidde på nettet 15 min! :-O Så det blev ikke til så meget facebook og blogs son regnet med. Men hvor var det dog befriende. Jeg var nemlig begyndt at kunne mærke på mig selv, at jeg var blevet mere og mere afhængig af facebook. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg brugte virkelig meget af min tid på det. På det tidspunkt, ville jeg slet ikke kunne gå en dag, uden at få dækket mit daglige behov af facebook. Den lyder nok lidt mærkeligt, men sådan havde jeg der altså. Nu efter ferien, har jeg heldigvis fået et sundere forhold til det. Tænk på hvor meget end uge kan ændre på tingene. Så hvor er jeg glad for ikke at have det behov mere! :) Nu har jeg bare 122 ulæste blogindlæg som jeg skal igang med at rode igennem. Hvor er det godt det er weekend så jeg har en del tid til det. :-P
Som i måske allerede har regnet ud, så hold jeg også nytår i Egypten. Vi besluttede os for at holde den på vores hotel, da de havde gjort virkelig meget ud af det. De havde bla. sat et kæmpe telt op på stranden, hvorefter de havde lagt gulvtæppe på sandet, så man uden tvivl kunne gå på sandet med sine stiletter. Så min nytår blev holdt sammen med 1000 andre fulde englændere. Det var virkelig en oplevelse i sig selv! Især da klokken slog 12 og alle bare råbe "Happy New Year" osv. Tænk at der allerede er gået et helt år siden vi gik ind i år 2011. 2011 har for mig været en rigtig fedt år, med en del oplevelser, bla. Har jeg i 2011 oplevet New York for første gang, og det er bestemt ikke min sidste gang. Jeg har også fået gjort første semester af 9. klasse færdig, nu kommer vi bare til det sidste og hårdeste semester i folkeskolen, jeg har også fået et par nye venner som jeg sætter rigtig stor pris på at have mødt. Men 201 Har for mig også været et meget turbulent år, nu med hele situationen med min mormor, og at jeg tog den beslutning at sige op fra det job, jeg havde haft siden jeg var 13 år gammel. Mit første, og heldigvis ikke sidste job. :-) 
Håber i alle kom godt ind i det nye år, og at 2012 bliver endnu bedre end 2011! :D






































Ingen kommentarer:

Send en kommentar