I aften er det jo Sankt Hans aften. Derfor står det for en del af hos, på lækker mad i selvskab med familien eller venner, hvorefter man så tager et sted hen, hvor der bliver tændt bål, sunget sange og holdt taler. En tradition, som jeg personligt selv holder utroligt meget af. Jeg syntes det er så hyggeligt, når vejret er til det, at sidde og se på et bål brande i selvskab med personer man holder af imens man ser på den skønne solnedgang. Men hvorfor holder vi egentlig Sankt Hans?
I Danmark fejrer vi Sankt Hans med
bål, båltaler og Midsommervisen af Holger Drachmann. Bålene er egentlig
vågeblus. Sankt Hans varsler nemlig, at lyset vender, og at det nu går mod
mørkere tider. Sankt Hans betegner dermed overgangen til noget nyt.
Ved sådanne overgange fra et til
noget andet troede man i gamle dage, at der var særlig frit spil for
overnaturlige kræfter, både onde og gode. Man måtte derfor holde sig vågen hele
natten for at passe på.
Det er formentligt også af samme
grund, at man har den ganske makabre skik med at brænde en heks af på Sankt
Hans-bålet. Man vil på den måde sikre sig, at de onde kræfter, der er på spil
denne nat, hvor lyset vender, ikke får plads i den kommende tid, men derimod
sendes til Bloksbjerg.I dag er det nok de færreste, der tænker over, at denne aften og dag er knyttet til Johannes Døber. I Folkekirken er Sankt Hans da heller ikke en helligdag, men mange steder holder man alligevel gudstjeneste eller andagt, inden bålet tændes.
Og skal man finde et fællespunkt mellem midsommerfest og Johannes Døber, kunne det være, at også Johannes Døber betegner overgangen til noget nyt, nemlig Jesus.
Men først og fremmest er Sankt Hans altså den danske midsommerfest, hvor man med et stænk af vemod fejrer, at sommeren er på sit højeste, dagen længst og natten kortest. Men samtidig ved man som sagt også, at dermed vender det – og at man igen går mod mørkere tider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar