Er det virkelig så vigtigt at være perfekt?

Sad lige og nød min tilværelse, med en kop the og min mors Femina blad på terrassen. Jeg faldt over en artikel, der i bund og grund handlede om det at være perfekt. Det satte virkelig nogle tanker i gang hos mig. 

Som alle andre teenagere har jeg også sagt ordene: ”Bare jeg dog kunne være perfekt”. Jeg har snakket med både venner, veninder og familiemedlemmer, om det at være perfekt. Og ja, de har også sagt præcis de samme ord til sig selv. Efter jeg læste artiklen, gik det så op for mig, at det sidste jeg vil være, det er at være perfekt. Hvorfor skulle jeg dog også være det? Det ville da være utrolig kedeligt. Der ville ikke være nogen grund til noget, for jeg ville kunne alt, og ville se perfekt ud. Hvad skulle jeg så også bruge al min tid på?

Alt det vi gør, gør vi jo for at vi kan rykke os. Så vi kan komme tættere på det vi hver især mener er det perfekte. Vi går i skole får at blive klog. Vi går på arbejde for at blive klogere. Når vi er sammen med venner, lærer vi jo også noget af hinanden hele tiden.

NEJ TAK siger jeg bare. Så vil jeg da hellere være, som jeg er nu, hvor jeg skal kæmpe for at nå mine mål her i livet!

Nu  vil jeg sætte mig tilbage til mit blad, så jeg kan blive lidt klogere…