Sider

søndag den 13. januar 2013

The Vow

 I går stod aftenen på tøse hygge med min lillesøster. Vi havde købt Junk food, slik og lejet en hel bunke film i BlockBuster. En af de film vi lejede var Elsk Mig Igen, nogen kender den sikker som The Vow. Normalt kan en kærligheds film ikke ramme mig, da jeg ikke er særlig romantisk anlagt, men denne film var helt klart en undtagelse. Man må sige den slog benene væk under mig, og det endte med, at jeg sad og hulkede, så min lillesøster syntes det var helt pinligt at se sådan en film med mig. Det utroligt så meget en film kan sette en seer ind i følelserne på de forskellige karakterer der er med i en film. 
Når to personer der passer så godt sammen, og de endelig finder sammen i slutningen af en film, bliver vi seere glade på deres vegne. Hvis de modsatte sker, at to personer går fra hinanden i slutningen af filmen, syns vi som seer det er totalt uretfærdigt og filmen ender på "dårlige film" listen.  

For at gå tilbage til "Elsk Mig Igen" handler den om Paige, som bliver spillet af Rachel McAdams, der kommer ud for en trafikuheld med sin elskede man Leo, som bliver spillet af den evigt lækre Channing Tatum. Paige bliver så hårdt kvæstet, at hun mister hukommelsen, og det hun husker, er at hun bor hjemme, er forlovet med sin eks forlovede Jeremy samtidig med at hun læser til Jura. Alt dette der har været et overstået kapitel gennem de sidste 5 år. Nu gælder det så om for Leo at få Paige til at huske ham og deres tilværelse sammen inden i byen, langt væk fra hendes gamle tilværelse. Dette volder dog ikke lethed for Leo, for hvordan får man lige en pige til at elske en igen, når hun ikke har den fjerneste idé om hvem han er...  

2 kommentarer:

  1. Jeg har også set den før, den er virkelig en af mine yndlingsfilm, selvom at den ikke ender ligesom jeg gerne vil have den til :)

    Jeg vil blive rigtig taknemlig hvis du ville kigge forbi min blog og skrive en kommentar :) http://innocentcherry.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gir dig helt ret mht. slutningen, men samtidig vil jeg også sige at den kunne være endt dårligere. ;-)
      Mange knus Katarina.

      Slet