Fra Barbara í Gongini show 2013

... Og det er lige præcis dét dette indlæg skal handle om. Jeg var ikke selv en af de heldige, der deltog i denne sommers modeuge der foregik i sidste uge. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har kunne følge med. DRk var super venlige til at sende live fra de forskellige modeshows, og derudover, blev hele blogland jo bombarderet med billeder af designernes kommende kollektioner.

Efter at have siddet fordybet i utallige indlæg omkring modeshows, gik det op for mig, at det designerne viser under modeugen er mere til inspiration end noget man selv vil iføre sig, og i sidste ende vil jeg nok nærmere kalde det kunst. (Dette gælder dog ikke for alle kollektionerne, da bla. Wood Woods kollektion, var noget man sagtens kunne iføre sig)

Det der egentlig startede med at sætte tankerne igang hos mig omkring dette indlæg, var Wali Mohammed Barrech's show, hvor det var tydeligt at se, hvor han havde fået sin inspiration fra. Men hvor kunne jeg dog aldrig finde på at iføre mig noget af hans design, ihvertfald ikke fra denne kollektion. Han valgte at give sine modeller maske på, hvilket jeg synes er det fedeste ved hans show, da det er en kæmpe provokation til hele modeverdenen. Jeg må dog indrømme, at jeg fik lidt at et chok, da jeg så frk. Black and Blurre havde taget hans budskab meget bogstavelig, og selv iførte sig en lignende maske under modeugen. Og hold nu kæft hvor bære hun den irriterende smukt.

Nu tog dette indlæg vidst en helt anden drejning end planlagt. Mit budskab, da jeg startede, var egentlig at man ikke behøver at følge designernes design til punkt og prikke, men mere som en inspiration. Alligevel gik det op for mig, som indlæget skred frem, at det nok mere er mig, der er begyndte at blive lidt for kedelig, når det kommer til hvad jeg tør iføre mig, eller hvad? Kunne i finde på at iføre jeg noget lignede?