Even The Strongest People Fall Apart Sometimes

Som jeg fortalte jer i går, var min dag i går ikke lige frem en af de gode dage. Som regel er jeg altid glad og prøver at se tingene fra et lyst perspektiv og ikke bruge tid på mennesker, der ikke vil mig det bedste. I går var så en af de dage jeg måtte bukke under. Nogle gange er det bare en enkel dråbe, der kan få glasset til at flyde over, igår fløde det ikke bare over, men det kom som en kæmpe flodbølge ud over kanten. Jeg var træt af tøsefnidder, træt af mennesker der føler sig bedre en andre, og mest af alt, træt at mennesker der har et behov for at sætte andre i dårligt lys, kun få at de selv kommer i det bedre. Det er sjovt alt dette skal gå ud over mig, når jeg mest af alt bare prøver at skabe glæde og sjove dage sammen med dem jeg holder af. Det der gik mig mest på, var det at det gik mig på. Hvorfor kunne jeg ikke bare være ligeglad, og lade de mennesker der har lyst til at behandle andre sådan, sejle i deres egen sø og vende den anden kind til...

Efter en god og lang nats søvn, vågnede jeg op i morges til en ny dag. En ny dag og ny start. 

I'll Be Okay, Just Not Today

It Just Comes back In Flashes

I think when it's all over, It just comes back in flashes, you know? It's like a kaleidoscope of memories. It just all comes back. But he never does. I think part of me knew the second I saw him that this would happen. It's not really anything he said or anything he did, It was the feeling that came along with it. And the crazy thing is I don't know if I'm ever gonna feel that way again. But I don't know if I should.

I knew his world moved too fast and burned too bright. But I just thought, how can the devil be pulling you toward someone who looks so much like an angel when he smiles at you? Maybe he knew that when he saw me. I guess I just lost my balance. 

I think that the worst part of it all wasn't losing him.

It was losing me.

Like You're Screaming, And No One Can Hear

IT'S LIKE YOU'RE SCREAMING, AND NO ONE CAN HEAR

YOU ALMOST FEEL ASHAMED

THAT SOMEONE COULD BE THAT IMPORTANT

THAT WITHOUT THEM, YOU FEEL LIKE NOTHING 

NO ONE WILL EVER UNDERSTAND HOW MUCH IT HURTS 

YOU FEEL HOPELESS; LIKE NOTHING CAN SAVE YOU

AND WHEN IT'S OVER, AND IT'S GONE

YOU ALMOST WISH THAT YOU COULD HAVE ALL THAT BAD STUFF BACK 

SO THAT YOU COULD HAVE THE GOOD

Outfit og the day 12112012

Please let me take you 
Out of the darkness and into the light 
Cause I have faith in you 
That you're gonna make it through another night 
Stop thinking about 
The easy way out 
There's no need to go and blow the candle out 
Because you're not done 
You're far too young 

En tankestrøm

Lørdag aften, huset ligger hen i stilhed og alle sover. Følelsen af at ens øjenlåg bliver ved med at falde ned over øjnene. Jeg er træt, men kæmper imod. Det er to timer siden min morfar ringede. Da var ham og min mormor på vej til Rigshospitalet. Min mormor var begyndt at bløde fra såret i halsen igen. En masse tanker fløj gennem hovedet på mig sekunderne efter. En masse blandede tanker, som jeg ikke kan sætte ord på, men mest af alt, kunne jeg ikke forstå hvorfor alt det her skulle gå ud over hende. 1 time inden sad vi sammen og alt var i den skønneste orden. Hun var glad og ikke mindst smilende. 

Jeg sidder tilbage med en masse tomme følelser med DMA kørende i baggrunden. Jeg sidder med telefonen klar, kun ventende på et opkald fra min mor der befinder sig sammen med hende og min morfar. 

Måske burde jeg egentlig bare gå i seng? Krydse fingre for jeg vågner til en nyheden om, at min mormor kom hjem med det samme igen, og at intet større var galt. 

Jeg elsker dig mormor, og håber alt dette snart vil være overstået. <3

Rihanna, my big love

Så gjorde hun det igen. Endnu engang har det lykkedes Rihanna at lave et hit, denne gang med hendes nye single Diamonds. Jeg er næsten sikker på at dette nummer vil spamme de forskellige radiostationer de næste par måneder. I går kom videoen så endelig ud til den, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er pænt skuffet. Der er ingen handling i den, og det er de samme tre klip de bare har sat igen igen, hvilket er utroligt ærgerlig, når nu det er en så god sang. Den kommer slet ikke i nærheden af musikvideoer, som: We found love, hvilket personligt er min yndlings af alle de musikvideoer hun har lavet. Man bliver så glad af den, og man kan tydeligt mærke hvor personlig den sang er for hende. For mit vedkommende, fik jeg ihvertfald et helt andet indtryk af hende, efter jeg havde set den video.

Tilbage til det dette indlæg egentlig skulle handle om. Hvis du ikke har hørt sangen Diamonds endnu, synes jeg helt klart du lige skal tage et gik på den Her. Enjoy!

Knæk Cancer

I dag er det den officielle Knæk cancer dag. En dag der betyder utroligt meget for mig. I dag får hvert 3. menneske konstateret kræft. Det går ikke kun ud over kræft patienten, men hele familien. Alle har prøvet at have kræft helt tæt ind på livet. Vi har alle prøvet at stå at kigge på ens nærmeste, der ligger på grænsen mellem liv og død. Jeg har selv været en af dem der stod for enden af en hospital seng, og skulle overbevise min mormor om at det ikke var hende tur til at forlade denne jord. Hun blev nødt til at holde ud og ikke lade kræften vinde over hende. Hun vandt kampen og er nu blevet kureret cancer fri, dog levet hun med nogle eftervirkninger fra strålerne, men det vigtigste er jo at vi stadig har hende her hos os. 
Helt så godt gik det ikke med min Farfar. I januar 1993 fik min Farfar konstateret kræft. 4 måneder efter, i maj måned, måtte vi sige farve til ham. Han var en af de mange, som tabte den hårde kamp mod kræften.

Jeg ved med sikkerhed, at i også sidder med historier, der minder om disse. Derfor håber jeg at i vil være med i støtte op om knæk cancer, det gør jeg ihvertfald. 
Der er ingen tvivl om at min lørdag skal bruges foran TV'et med Knæk cancer på TV2. 

Støt op om Knæk cancer her! 

Tænk at jeg skulle ende her..

For mig gik det sidste år af folkeskolen på at se frem til det nye liv, som jeg skulle begynde på gymnasiet. Jeg gik så meget op i mig selv og min egne planer, så jeg slet ikke fik opfanget at mine nærmeste også havde et helt andet liv foran sig efter folkeskolen. Ja jeg snakkede en del med dem om deres planer og vi gik og glædede os sammen, men det gik bare ikke op for mig, at jeg virkelig skulle væk fra dem. 

Nu sidder jeg her, det første  kvartal af gymnasiet er gået, og jeg savner mine to tøser ubeskrivelig meget! Nu må i ikke misforstå mig, for jeg har det så godt på den nye skole, og jeg er faldet rigtig godt til. Jeg kunne virkelig ikke have ønsket mig en bedre klasse.

Men man kan ikke undgå at savne de tøser, som man har tilbragt så meget tid sammen med de sidste mange år. Josephine går på et gymnasium inde i København, hvilket gør at jeg stadig kan ses med hende, som vi jo også gør. Det er bare lidt svært, når vi begge har så travlt med skolen. Frederikke er det lidt sværere at komme til at se. Hun valgte jo at tage afsted et helt år til Kina. Så det bliver mest over Skype, det er dog heller ikke så nemt som det lyder, da der er en tidsforskel på 6 timer. 

Gud hvor jeg savner de to tøser!

Hej, mit navn er Katarina og jeg blogger på bloggen "Point og no return"

Hej og velkommen til bloggen Point of no return. Mit navn er Katarina, og på denne blog, kommer du til at følge mig og mit liv, gennem medgang og modgang.

Som jeg sagde tidligere i indlægget her, har jeg lavet min blog fuldstændig om. Det skyldes, at jeg vil symbolisere, at jeg nu er startet på et nyt kapitel i mit liv. Jeg har gået med en del overvejelse og tanker omkring det nye udseende, og ikke mindst om jeg skulle lave navnet på bloggen om eller ej. Som i kan se, endte bloggen nærmest med at blive en total modsætning af, hvordan den så ud før. Ud over det endte det også med jeg valgte at skifte bloggens navn, så jeg er nu gået fra Livet ifølge Katarina til Point of no return. Hvis i lige hurtig skal have en forklaring af navnet, så betyder Point of no return egentlig bare, at man kommer til et punkt, hvor det er for sent at lave om på tingene. Mit point of no return, var den 28. december 1995, hvor jeg kom til denne verden, og startede et nyt liv. Mit liv. Det liv, som du nu sidder og læser om lige nu.

Før:

As we grow up

As we grow up, we learn that even the one person that wasn't supposed to ever let us down, probably will. You'll have your heart broken and you'll break others' hearts. You'll fight with your best friend or maybe even fall in love with them, and you'll cry because time is flying by. So take too many pictures, laugh too much, forgive freely, and love like you've never been hurt. Life comes with no guarantees, no time outs, no second chances. you just have to live life to the fullest. Don't be afraid to take chances or fall in love and most of all, live in the moment because every second you spend angry or upset is a second of happiness you can never get back.

Teksten er tyvstjålet fra Camillas univers.  

I dag har min mor og far kendt hinanden i 25 år. Kan det blive mere sindssygt? De mødte hinanden da de var 17 år gamle og har været uadskillige siden. Jeg kan ikke andet end at blive glad, når jeg møder folk der har været sammen i så mange år, specielt fordi vi lever i et samfund, hvor det er mere normalt at have en skilsmisse med i bagagen, end at have været sammen med sin ægtefælde hele livet. 

Selvom mine forældre ikke går særlig meget op i hverken bryllupsdage eller årsdage, så er jeg stadig utrolig stolt over at være barn af to mennesker, som har holdt sammen i overhalvdelen af deres liv og kun har planer om at fortsætte sådan. I medgang og i modgang. 

Er det virkelig så vigtigt at være perfekt?

Sad lige og nød min tilværelse, med en kop the og min mors Femina blad på terrassen. Jeg faldt over en artikel, der i bund og grund handlede om det at være perfekt. Det satte virkelig nogle tanker i gang hos mig. 

Som alle andre teenagere har jeg også sagt ordene: ”Bare jeg dog kunne være perfekt”. Jeg har snakket med både venner, veninder og familiemedlemmer, om det at være perfekt. Og ja, de har også sagt præcis de samme ord til sig selv. Efter jeg læste artiklen, gik det så op for mig, at det sidste jeg vil være, det er at være perfekt. Hvorfor skulle jeg dog også være det? Det ville da være utrolig kedeligt. Der ville ikke være nogen grund til noget, for jeg ville kunne alt, og ville se perfekt ud. Hvad skulle jeg så også bruge al min tid på?

Alt det vi gør, gør vi jo for at vi kan rykke os. Så vi kan komme tættere på det vi hver især mener er det perfekte. Vi går i skole får at blive klog. Vi går på arbejde for at blive klogere. Når vi er sammen med venner, lærer vi jo også noget af hinanden hele tiden.

NEJ TAK siger jeg bare. Så vil jeg da hellere være, som jeg er nu, hvor jeg skal kæmpe for at nå mine mål her i livet!

Nu  vil jeg sætte mig tilbage til mit blad, så jeg kan blive lidt klogere…

Sommerhits fra Malta

For mit vedkommende, er det der er med til at gøre en sang god, alle de minder der popper op i ens hoved når man hører den. I dette indlæg, vil jeg dele den musik, der får et smil frem på mine læber for tiden. Det er alle sange, der på en eller anden måde minder mig om min Malta tur. Når jeg sætter Faxe Kondi sangen på, kan jeg ikke lade hver med at tænke på Benjamin der står og skråler med ud over sin altan, eller Giz præsidenter, som alle tøserne utallige gange har stået og skrålet ud over altanen, men en masse nysgerrige italiener kiggende på os, imens de bare har tænkte "Hva fan' har de gang i", eller selv er begyndt at synge, i håb om at kunne overdøve os. 

Det jeg egentlig bare prøver at fortælle, er at der er nogle minder bag hver sang. So enjoy.

Tomorrow

"Tomorrow will be better."

"But what if it's not?"

"Then you say it again tomorrow. Because it might be. You never know, right? At some point, tomorrow will be better."

Politikernes tur til at komme til fornuft

Så blev blev det endelig politikernes tur til at komme til fornuft, og det må man sige de gjorde. I sidste uge blev det så endelig vedtaget, at vielse af homoseksuelle skal være lovligt. Blev så glad på alle homoseksuelles vegne da jeg hørte dette. Dog kan jeg ikke ikke se hvorfor det overhoved skulle op, som et lovforslag? Det burde bare være en helt naturlig ting at gifte sig, om det så er med en mand eller dame. Who cares? 

Så blev det altså min tur

.. Tænk at 10 års folkeskole nu er overstået!?! De folk jeg har tilbragt hver dag med, dem der har fulgt mig i mine op- og nedture, dem der har set mig grædt af sorg og grædt af grin. Det er de personer, som kender mig og ved hvilken person jeg inders inde er og omvendt. Jeg kender dem og er tryg ved hver og en. Har været ved at rive hovedet af de forskellige op til flere gange, men mest af alt, har jeg grint og haft det helt igennem fantastisk med dem alle. Vi har fulgt hinandens udvikling gennem de sidste ti år, og har været med til at påvirke hinanden til de personer vi er idag. Nu er det hele bare forbi?? Vi bliver alle sendt ud i "den store verden" på egen hånd, der er ikke nogle vi kan støtte os op af. Nu sker det altså, og vores veje skilles i 19 forskellige retninger.

Imorgen er det sidste gang jeg ser dem alle samlet. 

Om jeg er klar til at sige farvel?? Tja.. det er jeg nok, jeg er klar til at få nogle nye venner, klar til at starte en ny vennekreds, klar til at komme ud et nyt sted hvor ingen kender en, man har ikke en rolle, og er ikke blevet puttet i de populære kasser, som alle folk har i deres hoveder. Man kan komme ud "på den anden side" og blive et helt andet menneske, hvis det er det man har lyst til. Denne dag har jeg set frem til det sidste års tid. Har været træt af de samme rutiner, de samme vaner og hvordan folk ser mig. De sidste uger, har jeg været så træt af det hele, så jeg virkelig har talt dage ned til denne sidste skoledag. Nu er tiden bare gået alt for hurtigt. Den ene dag har bare tagen den anden. Nu syntes jeg det er begyndt at blive sørgeligt, at jeg ikke skal se dem mere. Heldigvis er det en så lille by jeg bor i, så jeg ofte vil komme til at se de personer, som også bor i byen. 

Jeg holder utroligt meget at hver og en person og deres forskellige personligheder. Det er dem, der har haft en kæmpe rolle i, at gøre mig til den person jeg er idag!

Jeg håber vi alle kommer godt videre efter 9. Klasse. <3

Drømmekroppen til sommer

Sådan lyder overskriften til en del blogindlæg for tiden. Syntes der er alt for meget fokus, på den perfekte krop. Hvorfor acceptere man ikke bare sin krop, som den er? Og istedet fokusere på alle ens skønne sider, og ikke på om man lige syntes, man vejer et kilo eller to for meget. Ingen ligner jo modellerne på billederne. Ingen gang modellerne selv. 

Ja, brevet nåede også hjem til mig

Igår blev hele min facebook spammet med overlykkelige mennesker, der skrev at de var kommet ind på deres drømme uddanelse her efter 9. Ja jeg fik også brev igår fra skolen, og ja jeg kom også ind på min førsteprioritet. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke er overlykkelig ligesom alle andre. Måske er det fordi jeg har været så sikker på at komme ind, måske er det fordi jeg var træt da jeg fik brevet, eller måske er det fordi jeg slet ikke vil ind på det gymnasium alligevel. Ihvertfald er det for sent nu, at ombestemme sig, så jeg tager på det gymnasium, som hele tiden har været planen jeg skal ind på. Det er også det der ligge tættest på mit hjem. Jeg var jo så glad da jeg skrev det på og har de sidste 2 år, været sikker på at jeg skulle gå på det gymnasium, så derfor forstå jeg ikke, hvorfor jeg ikke er glad nu. Glæden kommer sikkert når første skoledag nærmer sig. Det kan jo også bare være at det er fordi jeg har så meget i mit hoved for tiden, så jeg slet ikke har tid til at tænke så langt, som til efter sommerferien. 

Forresten er jeg kommet op i geografi og skriftligt tysk, hvilket er noget være LORT. Geografi er jeg super glad for, men tysk?!? For at sige det pænt, kan vores klasse ikke snakke tysk. Det første år med tysk, havde vi en barselsvikar, som hverken var lærer eller kunne lære os nogen form for tysk. I 8. fik vi så vores rigtige tysk lærer tilbage, som kun snakkede dansk til os i timerne. Så hende lærte vi heller ikke det helt store af. Hun var jo heldig at blive gravid IGEN, så hun gik på barsel her for 4 uger siden, og nu skal vi så op i tysk. Dog har vi fået en tysk lærer fra en af de andre klasser, som faktisk kan lære os noget, men stadig bliver det svært lige at indhente 3 års tysk. 

Men vi krydser fingre, og håber vi får over 4. 

Gay Bi Straight, but still human

De der tanker, som bare løber gennem ens hoved, inden man falder i søvn, når man sidder i toget eller på vej i skole. Sådan tanker havde jeg i morges imens jeg langsomt prøvede at vågne, med en skål Yoghurt i hånden.


Hvad hvis jeg siger: "Der er ikke nogle homo- eller hetro seksuele". Vi kan blive vild med hvem som helst, hvad enten det er en dreng eller pige. Jeg tror bare det handler om, hvor åben man er i sit sind. Hvis man går ind under huden på os alle så er der jo ingen forskel i hjernen hvad enten man er homo eller hetro. Alt i alt, handler det jo egentlig bare om to mennesker, der elsker og holder af hinanden. 
Når man kigger tilbage i historien, er det altid blevet set som en synd, at man havde følelser for en af samme køn. Jeg tror det er derfor at folk er lukket af for det. Det er så langt væk fra den Adam og Eva historie, som vi alle kender. 2 af samme køn, kan heller ikke få børn. Derfor er det åbenbart ikke meningen at 2 af samme køn, skal være sammen. 


Her i de sidste par år, er der flere og flere mennesker der er sprunget ud, og tallet bliver ved med at stige. Hvilket i sig selv, bare er helt fantastisk. Verden skal ikke være så firkantet mere, der er jo en grund til at vi lever i år 2012 og ikke i 1800-tallet. 
Fordi der er flere og flere der springer ud, bliver det en del af vores hverdag, at der er nogle mennesker i vores samfund der også er interesseret i en af samme køn. det er ikke så skræmmende mere, så folk bliver mere åbne over for det, og det er derfor tallet bliver ved med at stige. 


Alt i alt, mener jeg bare at kærlighed er kærlighed, hvad enten det er til en dreng eller pige, og skal vi så ikke glemme kønnene et lille øjeblik? For den eneste fordel der er ved at en kvinde og en mand er er sammen, er at de kan få et barn ud af det. Derfor burde det også være sådan, at to kvinder eller to mænd, burde kunne adoptere, hvis det er det de vil. Men den tager vi på et andet tidspunkt. 
Vi mennesker skal være mere åbne over for det, og ikke være så skræmt, bare fordi det er lidt fremmed for os. Om 50 år er folk sikkert blevet meget mere åbne over for det, og der vil være mange flere, som også er interesseret i samme køn. 

Bare lige nogle tanker jeg havde i morges, som jeg tænkte jeg lige ville dele med jer. Det blev godt nok et lidt længere indlæg end regnet med, but what the Hell?