Sider

tirsdag den 6. august 2013

Honningristede mandler med sesam på 5 minutter

I går lavede jeg de lækreste honningristede mandler med sesamfrø. I Tyrkiet kan man få nogle mandler, lidt svarende til de brændte mandler vi selv kender, bare med sesamfrø. Jeg prøvede mig lidt frem, og fik et overraskende godt resultat. De smagte så godt, og var alle spist efter få timer. Bilder mig selv ind at de er meget sundere end brændte mandler, da det ikke bliver lavet på sukker men i stedet honning, om det er rigtig har jeg ingen idé om, men bliver med glæde i troen. ;-)

200 gram mandler
6 spk. honning
sesamfrø efter behag
Evt. kanel

Først varmer du honning op på en pande, til honningen er flydende. Derefter tilføjer du mandlerne og vender dem rundt så alle har honning omkring sig. Honningen begynder langsomt at koge op, og her bliver man bare ved med at røre rundt. Massen falder ned og bobler ikke helt så meget mere, og det er her jeg vælger at tilføje sesamfrøene. Når frøene er kommet godt rundt om mandlerne er de færdige, og klar til at komme hen på bagepapir til afkøling. Her er det vigtigt at man får mandlerne spredt ud, så de ikke klister sammen. 

Hvis du vil tilføje kanel gør du det inde du tilføjer sesamfrøene hvilket jeg vil anbefale, da det gør at smagen af honning ikke er helt så fremtræden, og det kommer til at smage mere af brændte mandler.   


Det tager ca. 5 minutter at lave, og derudover er det en rigtigt god snack. Tror selv jeg skal lave en ny portion til skolestart i næste uge.  

3 kommentarer:

  1. Ej hvor lækkert! skal jeg uden tvivl prøve en dag :D

    Kig gerne forbi :)
    miaekholm.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt du blev inspireret. ;-)
      Knus Kata

      Slet
  2. Hej jeg har en giveaway i gang på min blog,
    håber du har lyst til at tage et kig og deltag.

    -http://janelindenberg.blogspot.dk/2013/08/giveaway-2.html

    SvarSlet